”Povl Balslev – er det ham musikfidusen fra Svendborg?”
Du kender mig måske som organist, foredragsholder, musiker, korleder eller forfatter. Som ophavsmand til sange og salmer. Som kulturiværksætter og eventmager. Som gøgleren i tårnet.
Et menneske rummer så ufatteligt meget. Og – med Carl Nielsens ord – så skal det jo ud!
Det hele udspringer af den samme, kildrende, kreative uro: SKAB! – LEG! – GIV DET VIDERE! SIG JA! Start blødt, få alle med. Gem det sværeste til sidst. Få så meget som muligt ud til så mange som muligt, alle mulige steder. Udforsk alle tangenterne. Altid med respekt for traditionen og en snert af genkendelighed.
Udveksling. Fællesskab. Formidling. Stille meditation. Det er mit livs musik.
Jeg glæder mig til at dele det hele med dig.
